HVEM ER VI

Inge Nielsen


Inge er vores daglige frivillige leder af museet, en post som hun har bestredet siden 1. oktober 2003.


At være leder af museet byder på opgaver, der spænder lige fra at registrere og holde styr på museets enorme samling af sparebøsser til at tørre støv af på de mange hylder.


Det er også Inge, der kan alle historierne om sparebøsserne og er man heldig at besøge museet på et tidspunkt, hvor Inge er der, kan man være helt sikker på af få en historie eller to.


'Jeg plejer at sige, at uanset om man er 0 eller 100-årig, kan man i vores samling finde en sparebøsse, man selv har haft på et tidspunkt og jeg fortæller gerne en historie, hvis man er interesseret'.

Jan Kjeldahl


Jan er vores frivillige digitale redaktør. Han han været tilknyttet museet siden oktober 2018 og hans ansvarsområder er fotografering af museets sparebøsser samt vedligeholdelse af museets hjemmeside og de sociale medier


'Jeg fik i 2018 tilbud om at fotografere museets sparebøsser i forbindelse med registrering og det sagde jeg straks ja til. Museet har nemlig altid interesseret mig.


Efterfølgende fik jeg opdateret museets hjemmeside og sørgede for, at museet også kom på Facebook, Instagram og LinkedIn ligesom jeg også står for den øvrige markedsføring.


Med hjemmeside og de sociale medier som udstillingsvindue kan kendskabet til museet dermed blive udbredt over hele verden og vi får da også en del henvendelser samt donationer af sparebøsser fra interesserede fra lande uden for Danmark'.

Fonden for Sparebøssemuseet


Fonden, der blev oprettet i 2007 for at sikre museets samling, ledes af en bestyrelse bestående af tre personer.